Af ANNE V. KRISTENSEN, Næstformand for Regionsrådet (V) i Region Midtjylland, tidl. medlem af Horsens Byråd (2001-10)

Det er med stor sorg, jeg hører Jan Trøjborg pludselig er død.

Jan var en politisk modstander, men først og fremmest et varmt menneske, som også blev min ven, selv som vi gennem mange år har repræsenteret to forskellige politiske lejre i Horsens.

Først og fremmest var Jan et varmt, visionært menneske, der så muligheder frem for begrænsninger – og hvis dør altid var åben for politikere og borgere i kommunen.

Jan vidste godt, hvor han ville hen, men han var samtidig altid klar til at lytte og flytte sig, så udviklingen som regel kunne ske med bred politisk opbakning. Sådan var hans ry som minister og folketingsmedlem, og sådan var hans virke, da han i 2006 blev den nye Horsens Kommunes første borgmester.

Derfor har Horsens Kommune nu mistet en meget dygtig borgmester, som var afholdt og respekteret i alle politiske lejre.

Det var tydeligt for alle i Horsens og det kommunalpolitiske Danmark, at Jan Trøjborg – ud over hans mange menneskelige egenskaber – også var en erfaren mand, da han i 2006 blev borgmester og samtidig indtrådte i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening, hvor han senest var en god formand for alle kommuner og alle borgmestre uanset parti.

Jan Trøjborg formåede som meget få andre at begå sig sikkert og succesrigt i både kommunalpolitik i landspolitik og i international politik. Alle vegne respekteret og afholdt.

Han var ikke bare den naturlige borgmester og KL-formand, han var også som folketingsmedlem i 18 år og ni år som minister på seks krævende poster en stærk repræsentant for Horsens og Østjylland.

Som erhvervs-, udviklings- og til sidst forsvarsminister var han også en god figur som repræsentant for hele Danmark i mange internationale sammenhænge.

Hjemme i Horsens går vores tanker til Jans familie og efterladte.

Æret været Jan Trøjborgs minde.

Anne V. Kristensen.

Med sin kombination af beskæring af VK-regeringens behandlingsgaranti og indførelse af en ”diagnose-garanti” tager sundhedsministeren sit første store skridt i retning af at praktisere ny socialistisk ideologi i det danske sundhedsvæsen.

Grundlæggende betyder regeringens indgreb, at patienterne kommer til at vente længere i det danske sundhedsvæsen – og den nye ”diagnose-garanti” er i bedste fald kun et forsøg på at dække over det.

Behandlings-garantien har været en succes, fordi den fra patienten er henvist til behandling sætter patientens behov i centrum.

Både sundhedsvæsenet og patienterne har haft en klar viden og forståelse af patienternes rettigheder.

Samtidig har behandlingsgarantien været et effektivt middel til at højne effektiviteten i sundhedsvæsenet. Derfor er det lykkedes at øge aktiviteten med 200.000 ekstra behandlinger om året fra 2001 til 2011.

Nu mister patienterne mister en klar rettighed og klar viden om, hvor de stod i forhold til sundhedsvæsenet, og samtidig åbner regeringen for at sygehusene skal gennemføre en række faglige vurderinger af, hvor længe patienten kan vente, til behandlingen er nødvendig.

Det skaber en ny uklarhed for både patienterne og vores sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet. Det er et stort tilbageskridt, som patienterne kommer til at mærke.  Og det bliver svært at sikre den produktivitet i sundhedsvæsenet, vi så under VK-regeringen.

Den såkaldte ”diagnose-garanti” lyder rigtig godt. Ambitionen – som jeg deler fuldt ud – ligner en kopi af de aftaler om indførelse af diagnosecentre i hele sundhedsvæsenet, som Danske Regioner for to år siden aftalte med daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V).

Diagnosecentrene er altså en liberal opfindelse, hvor vi sikrer, at patienterne ikke bliver et nummer i systemet og kastes frem og tilbage mellem sygehusafdelinger, ambulatorier, speciallæger og egen praktiserende læger, før de kommer i behandling. Det sker allerede, og det virker fantastisk godt. Det er ikke noget, regeringen og Astrid Krag kan tage æren for.

Men når diagnose-garantien kombineres med en afvikling af behandlingsgarantien – og vi ved, at tusinder af patienter hvert år har så komplekse symptomer på sygdomme, at de ikke får en diagnose inden for en måned – tjener løftet dybest set som sminke på de forringelser, regeringen vil gennemføre i sundhedsvæsenet.

Den nye garanti bliver et narreværk. Tusindvis af danskere vil simpelthen aldrig opleve, at de får en diagnose inden for den måned, som sundhedsministeren stiller i udsigt. Til gengæld ved de nu med stor sandsynlighed, at de kommer til at vente endnu længere på behandling.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) sætter systemet foran patienterne, når regeringen vil afvikle den kendte behandlingsgaranti.

Patienterne kommer til at vente længere – og den nye ”diagnose-garanti” er kun et forsøg på at dække over det.

Det siger Venstres næstformand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Anne V. Kristensen – der også er næstformand for Regionsrådet i Region Midtjylland.

-Det vi ser fra sundhedsministeren er rød ideologi, som sætter systemet foran patienterne. Patienterne har haft en klar rettighed, som man nu svækker – og åbner for alle mulige vurderinger. Og det skaber en ny uklarhed for både vores sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet og for patienterne. Det er et kæmpe stort tilbageskridt, som patienterne kommer til at mærke. Og det vil jeg som liberal aldrig vil kunne støtte, siger Anne V. Kristensen.

-Vi har jo ikke et sundhedsvæsen for sundhedsministerens eller Folketingets skyld, men udelukkende for patienternes skyld. Det vælger regeringen at overse.

Den nye såkaldte ”diagnose-garanti” på en måned, som sundhedsministeren i stedet vil indføre, giver Anne V. Kristensen ikke noget for.

-Det er sminke. Det er ren staffage, som skal skjule de forringelser, S-SF-R-regeringen laver for patienterne. De diagnosecentre med samlet diagnosticering for patienterne, som ministeren siger, hun nu vil opbygge, har Danske Regioner allerede for to år siden aftalt med VK-regeringen, at vi skal indføre over alt i sundhedsvæsenet. Det har vi aftalt med Bertel Haarder, da han var sundhedsminister. Mange steder er det allerede godt i gang og har været det i flere år.

-Diagnosecentrene er altså en liberal opfindelse, hvor vi sikrer, at patienterne ikke bliver et nummer i systemet og kastes frem og tilbage mellem sygehusafdelinger, ambulatorier, speciallæger og egen praktiserende læger, før de kommer i behandling. Det sker allerede, og det virker fantastisk godt. Det er ikke noget, Astrid Krag kan tage æren for, siger Anne V. Kristensen.

Det danske sundhedsvæsen skal prioritere. Men det skal ikke være patienternes ve og vel, der skal nedprioriteres.

Det fastslår Venstres næstformand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Anne V. Kristensen, der også er næstformand for Regionsrådet i Region Midtjylland.

-Vi skal prioritere – også på medicinområdet. Men patienterne skal have den rigtige medicin – og det er ikke altid den billigste. Det har store omkostninger for mange patienter. Det ser vi allerede i dag, hvor mange kroniske patienter ender med at leve i et smertehelvede. Og det er uacceptabelt. Men det har ligeledes store omkostninger for det danske sundhedsvæsen, som uvægerligt vil ende i 2. division, siger Anne V. Kristensen.

-Hvis vi skal holde op med at bruge ny dyr medicin og bare vente på at medicinen bliver billigere, vil danske patienter og det danske sundhedsvæsen være sat 10 år bagud. Vi vil ende i 2. division. Helt konkret betyder det, at vi ikke kan forske i Danmark og at gode effekter af ny dyr medicin ikke kommer danske patienter til gode, før patenterne på den ny dyr medicin bortfalder.

-Udgifterne til ny dyr medicin er i øvrigt faldende i forhold til tidligere og er ikke alene årsag til sundhedsvæsenets økonomiske problemer. Udgifterne udgør en forsvindende lille del i forhold til resten af sundhedsvæsenet.

-Dertil kommer det etiske i at bruge et såkaldt kvalitetsleveår som prioriteringsredskab. Ingen ved hvem medicinen gavner og hvem den ikke gavner. Og hvornår er et leveår præget af kvalitet og hvornår er det ikke?

-Vi skal prioritere, men ikke på kvalitetsleveår og pris. Vi skal hellere prioritere at undgå unødvendige behandlinger så som en ekstra scanning af terminalpatienter.

-Som politiker er det mit ansvar og min opgave at prioritere de økonomiske midler vi har til rådighed men det vil være aldeles uforsvarligt at sætte politikere til at vurdere den lægefaglige effekt af forskellige præparater. Jeg vil gerne prioritere, men jeg vil ikke være med til at sætte Danmark bagud i udvikling af sundhedsvæsenet. Og da slet ikke efter en formel, som beregner hvad et kvalitetsleveår er for en patient, siger Anne V. Kristensen.

LÆGER SKAL KUNNE ORDINERE HURTIGT SKIFTE

Foranlediget af en række konkrete sager kræver Venstre-politikeren, at de praktiserende læger får adgang til hurtigt at sætte patienter på en dyrere medicin, hvis de ikke har effekt af det præparat, de umiddelbart sættes på ifølge foreskrifterne fra Sundhedsstyrelsen.

-Vi driver ikke sundhedsvæsen for systemets skyld, men for borgernes. Det er dem, jeg er politiker for. Vi kan ikke lade mennesker vente i måneder, før de får lov at få den medicin, der virker, siger Anne V. Kristensen.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF), der netop er vendt tilbage fra barselsorlov, har store ambitioner om at vende tilbage til den tid under 90ernes venstrefløjs-regering, hvor patienterne måtte vente i måneder og år på selv banale behandlinger.

Det var tiden, hvor mange mennesker mistede deres arbejde og familiens forsørgelsesgrundlag, fordi de ventede stadig længere på behandling på offentlige sygehuse, der var styret efter bedste planøkonomiske principper.

Det var tiden, hvor kun de rigeste havde mulighed for at købe sig til behandling på privathospitaler eller klinikker uden om alenlange ventelister på de offentlige sygehuse.

Alligevel drømmer den nye sundhedsminister øjensynligt kun om at vende tilbage til, hvor vi kom fra før 2001, da VK-regeringen tog over.

Ambitionen blev mejslet fast af såvel S-formand Helle Thorning-Schmidt og SF-formand Villy Søvndal adskillige gange før folketingsvalget 2011: De private hospitaler skal væk. Og tusinder af patienter må på ny vente længere på den behandling, der får dem tilbage til deres vante liv. Og sundhedsministeren har tænkt sig at levere, hvad statsministeren og hendes partiformand stillede i udsigt. Det fremgik både af Danske Regioners generalforsamling og SF’s landsmøde.

De barske fakta er ganske vist pakket ind i noget, der skal lyde tilforladeligt. Endnu en regerings-kommission skal kulegrave sundhedsvæsenet – og aflive det frie sygehusvalg.

Sundhedsministerens påstand er i JP 12.4., at sygehusene er “pølsefabrikker”.

Min påstand er, at den tilbagevendte sundhedsminister er uvidende om det sundhedsvæsen, hun er sat til at bestyre.

Det danske sundhedsvæsen er dyrere, mere effektivt og mere fokuseret på patienterne end nogensinde før. Det er liberal politik at sætte patienter før systemet. Derfor har vi introduceret forløbs-koordinatorer, sammedags-kirurgi og telemedicinske løsninger, der sikrer at det store flertal af patienterne (de kroniske patienter) for fremtiden så vidt muligt kommer til at behandle sig slev hjemme fra – frem for at skulle tilbringe masser af timer på sygehuse og ambulatorier hver uge.

Alle livstruende sygdomme behandles akut (bla.kræft og hjerteområdet). Der er indført pakkeforløb og skåret på ventetiderne. Vi belønner sygehusene for hvor dygtige de er til at lave sammenhængende patientforløb – i stedet for at kaste patienterne frem og tilbage mellem egen læge, sygehuse og speciallæger.

Vi er netop nu i gang med de største investeringer i sygehuse nogensinde. Mere end 40 milliarder kroner lægges over de kommende 10 år i supersygehuse og nye sundhedsteknologi.

Sundhedsvæsenet er langt forud for, hvad sundhedsministeren påstår, hun ønsker sig. Men vi er ikke færdige, og vi bliver altid ved med at udvikle. Derfor lytter vi naturligvis, hvis sundhedsministeren har nogle guldkorn. Men foreløbig kniber det lidt med guldkornene.

Pølsefabrikker? Kom op af kravlegården, Astrid Krag!

Det er et uværdigt slagsmål om sundhedsopgaverne – og de midler, der skal finansiere dem – som Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), og KL-formand Jan Trøjborg (S) har startet i kølvandet på Kommunernes Landsforenings topmøde i marts.

Vi driver udelukkende kommuner og regioner – og dermed hele vores sundhedsvæsen – for borgernes skyld og ikke andre. Derfor skal slagsmålet aflyses.

Jeg kan sige, at for Venstres vedkommende, at vi er fokuseret på borgerne og ikke systemerne.

Derfor er Venstres regionsrådsmedlemmer fokuseret på at skabe løsninger for borgerne – med alle de relevante aktører, borgerne er i berøring med. Vi er ikke optaget af imperiebyggeri i hverken kommuner eller regioner, men samarbejde.

Det er ikke nyt for mig, at kommunerne foreslår, at færre skal indlægges på hospitalerne. Det har været en udvikling, regionerne har arbejdet efter i årevis. Og det gør vi af hensyn til patienterne, som helt grundlæggende helst vil blive hjemme.

Med ny teknologi, ny medicin og nye behandlingsmetoder er det lykkedes i meget stor udstrækning, og den udvikling skal fortsætte.

De mange kroniske patienter skal naturligvis så vidt muligt behandles uden indlæggelse og for manges vedkommende blive i deres eget hjem.

Det store ryk med hensyn til at give disse mange patienter et bedre liv med mere frihed og mere værdighed handler netop om med ny teknologi – nye telemedicinske løsninger – at sikre, at de kan behandles i deres hjem og daglige tilværelse, frem for at de skal have lange ophold på sygehuse og ambulatorier.

Samtidig arbejder vi alle hen imod at forebyggelse, hurtig genoptræning og rehabilitering for alvor bliver realiseret, så vi også ad den vej både kan spare patienterne for indlæggelser og genindlæggelser og dermed spare sygehusene for store ressourcer. Det er Venstres ambition. Og det er først og fremmest opgaver, som kommunerne frem for nogen andre skal varetage.

Vi skal have et dansk sundhedsvæsen, som fungerer effektivt og hænger sammen for borgerne.

Jeg inviterer derfor netop til samarbejde om nye fælles initiativer og samarbejder mellem kommuner og regioner. Blandt andet om opbygningen af lokale sundhedshuse og andre lokale aktiviteter. Og opbygningen af fælles forskning og deling af viden om patienterne og de behandlinger og initiativer, der virker.

Danmark er udfordret. Blandt andet af høje skatter og en arbejdsstyrke, der skrumper. Derfor kan hver kommuner eller regioner tillade sig andet end at lægge sig i selen for at levere borgerne det optimale sundhedsvæsen.

Venstre kræver nu en massiv indsats for at Region Midtjylland hurtigst muligt kommer til at leve op til udrednings-garatien på to måneder i børne- og ungdomspsykiatrien.

Det sker efter at Danske Privathospitaler på Venstres sundhedsmesse i Aarhus lørdag (17.3.) har bskærftet, at privathospitalerne har en uudnyttet kapacitet inden for psykiatrien, som kan udnyttes i Region Midtjylland og andre regioner, der har problemer med at få besat stillingerne i psykiatrien.

Venstres næstformand for Regionsrådet, Anne V. Kristensen – der også er næstformand i Danske Regioners sundheds- og psykiatriudvalg – kræver handling med det samme.

-Når vi er nået op på en ventetid på 135 i børne- og ungdomspsykiatrien er det dybt utilfredsstillende, at vi ikke har sikret os, at vi har skruet på alle de håndtag, der kan drejes på. Især fordi undskyldningen for ventetiden jo er, at det ikke drejer sig om økonomi, men at man ikke har kunnet besætte nogle stillinger, siger Anne V. Kristensen.

-Ventetid i børne- og ungdsomspsykiatrien er en ufattelig stor belastning for de børn og unge og hele deres familie og netværk. Derfor vil jeg på Venstres vegne kræve, at Region Midtjylland handler med det samme. Jeg forventer, at vi allerede i den kommende uge har taget en kontakt til Danske Privathospitaler og taget skridt til at udnytte en mulig privat kapacitet i kampen mod ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien, siger Anne V. Kristensen.

Naomi Pagh Abudi, der er sekretariatschef i Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker, melder klar.

-Udviklingen er ganske enkelt alarmerende, og vi kan som samfund ikke være bekendt, at små børn og deres familier må vente i over tre måneder på hjælp, når der er ledig kapacitet hos private klinikker,” siger sekretariatschef i BPK, Naomi Pagh Abudi, og fortsætter:

-Vi vil endnu en gang opfordre regionerne til en dialog om, hvordan vi hurtigst muligt kan afhjælpe den belastede situation. Det kan selvfølgelig være svært at tage frem og tilbage over Storebælt for hver behandling for en børnefamilie, og derfor er vore medlemmer også parate til at udvide kapaciteten, hvis patienterne så også henvises fra regionens side.”

Man kan jo så som venstremand sidde og glæde sig over modpartens nedtur og vores egen
optur – jeg synes bare ikke tiden er til det. Vi har stadig en finanskrise over os og der er brug
for håndfast enighed og kontante løsninger. Vi har ikke brug for usikkerhed og udskydelse af
beslutninger.

Kræft i bugspytkirtlen.
Sagen om bugspytkirtelkræft fra Odense viser med al tydelighed, at vi skal have meget mere
fokus på ledelse og ansvar. Hvordan kan en ledende læge på en afdeling, undskylde lange
ventetider på operation til dødssyge kræftpatienter med at de ikke har ledige operationslejer.
Det er simpelthen for dårligt. Det er pinedød hans ansvar at sikre at patienterne bliver
opereret til tiden. Han må enten bede sit personale om at arbejde et par timer ekstra, udskyde
en mindre syg patient eller i det mindste sende patienterne til et andet hospital. Det nærmer
sig lovbrud. Det værste ved den historie er, at vi som politikere ikke aner noget om hvad der
foregår, før det kommer i pressen. Nu var det jo så ”heldigvis” ikke i vores region det foregik,
men som medlem af Danske Regioners bestyrelse og sundhedsudvalg går det mig på og det
generer mig voldsomt at vi tilsyneladende har ledere, som ser så let på deres ansvar, som de
åbenbart gør.

Regionens økonomi.
Og nu til det positive. Region Midtjyllands regnskab for 2011 viser for første gang ikke et stort
underskud. Årsagen hertil er at der har været meldt ud politisk at alle budgetter skal holde
også på afdelingsniveau. Sjovt nok er det noget vi har sagt hvert år, men vi har stået ret alene
med det synspunkt i den blå side af salen. Nu er virkeligheden så også gået op for S, SF og R
på lokalt plan og det er jo godt.

Sundhedsmesse.
Som tidligere meldt ud afholder Venstre i Region Midtjylland en sundhedsmesse i Århus i
morgen den 17. marts. Det er en messe hvor man både kan se, opleve, prøve og høre om
sundhedsvæsenet. Det er uden løftede pegefingre, men til gengæld med nyttig viden og fakta.
Man kan f.eks. komme ind i en ambulance, få et kort 1. hjælpskursus og også høre om Det Ny
Universitetshospital.
Det er første gang vi afholder messen og vi håber på et godt besøgstal, så vi kan gentage den
hvert år.

Valg.
Som jeg også gjorde i sidste brev, vil jeg opfordre til at sende en mail, hvis man
er interesseret i at blive kandidat til regionsrådsvalget i 2013. Vi skal bruge et nyt
hold af kandidater og hvis du sidder med en politiker i maven så send mig en mail:
anne.kristensen@rr.rm.dk.

Det gælder om at være i god tid og have et hold af kandidater der er godt klædt på.

Med venlig hilsen – Anne V. Kristensen

Regeringen og sundhedsministeren nøler med at følge op på VK-regeringens beslutning om at indføre den dyre, men meget skånsom og effektiv kræftbehandling med partikel-accelarator.

Det mener Venstres næstformand for Regionsrådet i Region Midtjylland, Anne V. Kristensen, der også er næstformand i Danske Regioners sundhedsudvalg.

-Danmark skal videre fremad i kampen mod kræft. Derfor var jeg lykkelig for et lille år siden, da VK-regeringen samlede flertal for indførelse af partikelbehandlingen i den danske kræftbehandling. Det vil være et historisk tigerspring fremad i den danske kræftbehandling. Men den nye regering nøler, siger Anne V. Kristensen.

-Det er fem måneder siden, Sundhedsministeriet modtog ansøgningerne fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, som har ekspertisen til at rumme det nye anlæg. Men siden er intet sket. Intet!

-Der er ikke sat navne på de internationale eksperter, der skal indstille til regering, om det nye partikelanlæg skal placeres i Århus eller København. Først nu meddeler man så, at man vil til at se på det. Imens venter Danmark på dette store tigerspring, der både gør kræftbehandlingen mere effektiv og samtidig er meget mere skånsom end de gængse behandlinger, siger Anne V. Kristensen.

Det nye partikelanlæg kommer til at koste op imod en milliard kroner. Venstre har længe presset på for at placeringen af det nye partikelanlæg skal ske i Århus.

Siden Lars Løkke Rasmussen (V) for fem år siden som sundhedsminister indførte kræftpakkerne med konsekvent udryddelse af alle unødvendige ventetider er der sket store fremskridt med kræftbehandlingen i Danmark.
Tre kræftplaner har dertil betydet bedre behandling og større kapacitet i behandlingen samt bedre forebyggelse for stadig flere kræftformer.
Langt flere kræftpatienter bliver raske, og langt flere lever stadig længere efter at de har fået konstateret en kræftsygdom.

Det viser flere undersøgelser fra blandt andet Sundhedsstyrelsen.
Som det nyeste går regionerne nu i gang med en storstilet screening af tarm og mavekræft for alle over 50 år. Og samtidig tager vi fat på en bedre rehabilitering, så patienter efter behandling for kræft får lettere ved at vende tilbage til deres liv med arbejde osv.

Desuden har Danske Regioners sundhedsudvalg sat gang i en tæt overvågning af kræftbehandlingen i alle fem regioner. Al ledig kapacitet skal udnyttes i kampen mod kræft. Patienterne skal til hver en tid stå over alle andre hensyn.
Jeg er helt enig med formanden for Kræftens Bekæmpelse, der maner til sammenhold og fælles national indsats i kampen mod kræft.

Der er stadig regionale forskelle i kræftbehandlingen, som skal udryddes.
Som næstformand for Regionsrådet i Region Midtjylland glæder jeg mig dog over, at de midtjyske kræftafdelinger ligger flot i de sammenligninger mellem regionerne, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.
Ingen er selvfølgelig fejlfrie. Men kræftafdelingerne på de midtjyske hospitaler rykker og har fokus på det, vores sundhedsvæsen dybest set handler om: Patienterne og de pårørende. Tak for det.